Teamcoaching i Kastanjen

LRCC planlagde og faciliterede en afklaringsproces for lederteamet i børnehaven Kastanjen i Allerød. Teamets mål var at få lavet en plan for, hvordan institutionens værdigrundlag kunne blive implementeret i institutionens dagligdag. Fokus var en realistisk og detaljeret udrulningsplan med hensyntagen til økonomiske, fysiske og personalemæssige rammer/ressourcer.

Processen var delt op i tre faser. Først individuel coaching af leder og souschef, hvor den enkeltes motivation for at nå målet blev afklaret. Opdelingen i to individuelle sessioner havde desuden det formål, at lederne hver for sig fik lavet en liste over hhv. delmål og potentielle forhindringer. Fase 2 indeholdt en fælles brainstorm på forebyggelse og håndtering af forhindringerne, dvs. en risikoanalyse. Endelig blev listen over delmål opdateret ud fra risikoanalysens elementer, og en lettilgængelig milepælsplan frem mod målet blev udfærdiget.

Har du spørgsmål til dette projekt, kan du kontakte Lisette på 61 39 97 64 eller mail@lisetterasmussen.dk.

Læs hvad deltagerne siger.